Om bounikt

Tanken om et unikt møbelkoncept opstod med et enkelt spejl. Jeg var på rejse i Tyrkiet og forelskede mig i et eksklusivt og ekstravagant spejl. Herfra spirede en interesse i det unikke, smukke og nogle gange skæve design. Jeg undersøgte markedet og fandt ud af hvor svært det er for privatpersoner at få hænderne i noget ekstraordinært her i Danmark. Herfra tog det fart, jeg fordybede mig yderligere og faldt gang på gang for nyt og smukt inventar.

 

De sidste to år har jeg brugt på at stable et forretningskoncept på benene, så jeg nu er stolt af at kunne dele min passion med alle jer. Møblerne får jeg produceret i et begrænset antal, i tæt samarbejde med producenterne hvor jeg kan udfolde min kreativitet. Med dette kan jeg skabe unikke møbler og forhåbentligt hjem. Jeg har valgt at have en fysisk butik i form af et showroom, dette er så kunderne kan komme og føle, se og forelske sig i kvaliteten og udseendet af varerne.

 

Mit mål med Bo Unikt er at skabe et stødt flow af unikke varer, fra produktion til showroom til jeres hjem. Alle vores møbler har deres egen form og følelse, hvor næsten intet er ens. Det er det unikke jeg brænder for og ønsker at dele med andre. Jeg oplevede både i mit og andres hjem, glæden ved at eje noget unikt. Noget der kan vises frem, pusles om og som gør ens hjem lyst, eksklusivt og kreativt.

I dag kan mit spejl findes i showroomet – Dog stadig i et begrænset antal.